Turist i Tyrkiet: Derfor stikker de af med dine flasker

24. juni 2011
By admin

Hver gang jeg har været på ferie i Tyrkiet, har jeg undret
mig over, hvorfor tyrkerne er så interesserede i mine tomme vandflasker.
Guderne skal vide, at der tømmes mange vandflasker i løbet af et par uger i den
skønne sommervarme, men de når dårligt nok at ramme bunden i skraldecontaineren,
før de bliver taget op igen af en tyrker.

Morgen efter morgen – nogle gange om aftenen – har jeg fra
balkonen på mit hotel set børn og mænd komme cyklende for at tømme alle
containere for tomme vandflasker. De store fem liters dunke er mest
eftertragtede, men de små flasker på en halv liter falder også i de flestes smag.

Vis omsorg, når du er turist i Tyrkiet. Drik vand af femliters dunke. De små flasker er et kæmpearbejde at samle.

Alle de tomme flasker læsses på en cykel eller ind i bilen –
og så går turen videre til næste skraldecontainer.

Jeg troede selvfølgelig, at jeg havde luret årsagen til, at
mine og alle de andre turisters flasker var så eftertragtede. Pant.
Selvfølgelig må det være på grund af flaskepanten, at de samler ind morgen og
aften. Tyrkerne er et nøjsomt folk, og deres kultur tillader dem ikke at tigge.
Men en dagsløn skrabet ind ved at samle tomme vandflasker er ærligt arbejde.

Dér fra balkonen, morgen og aften, har vi vores
morgenritual, mig og tyrkerne. Hver gang jeg ser dem, glæder jeg mig over at
være dansk, at have verdens vel nok mest udbyggede og mest velfungerende
pantsystem, og ikke mindst at det samme system åbenbart også fungerer i mit
elskede Tyrkiet.

Men så fik jeg sandheden. Fortalt af en lokal tyrkisk mand,
Hasan, der elsker at fortælle om tyrkisk kultur til turister, der elsker at
høre om det.

Der er slet ikke pant på flasker i Tyrkiet. Der er ingen
penge i alt flaskesamleriet. Der ligger kun omsorg og fællesskabsfølelse bag.
De mange tomme vandflasker transporteres nemlig op til landsbyerne i bjergene,
så familierne deroppe kan hente frisk vand fra de lokale kilder, transportere
det tilbage til landsbyen og bruge det til madlavning og drikke i de næste
mange måneder.

Nu forstår jeg bedre, at de store tomme dunke, der kan rumme
fem liter dejligt tyrkisk selvhentet kildevand, er i høj kurs blandt
flaskesamlerne. Sikken et arbejde at vaske, fylde og bære alle de små
halvliters flasker og stable dem op hjemme i familiens hus.

For fremtiden køber jeg vand i femliters dunke. Tyrkiets
skønne, varme klima skal nok få mig til at tømme en hel masse. Og næste gang
sætter jeg dem ved siden af containeren, så de er nemmere at få fat i.

Del med dine venner

2 Responses to Turist i Tyrkiet: Derfor stikker de af med dine flasker

  1. henrik mouritzen on 28. juni 2011 at 03:32

    vedr flaskehistorie

    ja der er mange variationer,,

    punkt 1 når man køre i tyrkiet “”ikke alanya”"er det en stor losseplads,med plastik og andet alt smides hvor man har lyst,,jeg har mange tyrkiske venner og jeg ved meget godt hvad der smides ud i naturen, de smider også alt ud af vinduet når vi er ude at køre,,jeg har i over 20 år kørt rundt i tyrkiet..
    tilbage til vandflasker,,

    specielt i turistområder er det kommunen der giver lidt til de folk der “” sorter affald”" dette for at opnå det grønne bevis på bæredygtig turisme,,husk der er 18 % arbejdsløshed i tyrkiet, så mange gør alt for få lira

    mange af 5 litters dunkene genbruges som potteplante holder,,
    hvis vi bare tager alanya,,hvormange flasker vand sælges der ikke hver dag??? tallet er over 200000 pr dag i 180 dage om året,så meget har befolkningen ikke brug for til at hente vand i bjergene og bensin koster næsten 14 kr pr litter,,

    jeg vil slutte med at sige de fleste steder har fået instaleret rensning af vand så problemet er meget lille

    som dansker skal du ikke drikke af vandhanen ,, men 99 % af tyrkerne gør det

    bare min mening

  2. admin on 28. juni 2011 at 12:30

    Hej Henrik
    Hjertelig tak for dit bidrag til denne side.
    Du har naturligvis ret i, at det ikke er alle tyrkere, der har behov for flasker til vand. Men det er nu min erfaring, efter besøg i bjerglandsbyerne, at flaskerne her gør god gavn til opbevaring af vand.
    I bjergene er beboerne jo så heldige, at de ikke behøver rensningsanlæg, de henter vand direkte fra kilderne, som løber ud af de skønne Taurus bjerge.

    Mvh. Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*



Ferieoplevelser i Alanya